Bedste iPad apps til børn

Publiceret 06/01/12 af Lasse Gejl i kategorien

Anbefaling af iPad underholdning til børn under 3 år.

Efter flere års begrænset tilfredshed med husets iPad har jeg endelig fundet ud af hvor den fordømte tablet brillierer; underholdning til børn!

Vi snakker god gammeldaws – til tider opdragende og lærende – tidsfordriv til børn under 3 år. Enjoy!

Farm Flip Farm Flip

Basic men fantastisk app med flot grafik og intuitiv brugerflade. Det er vendespil med bondegårdsspil som du kender det, men kombineret med fine effekter og bondegårdsdyrelyde der vækker begejstring hos junior. Og så er det endda gratis.

Talking Tom Talking Tom – og Ben

Konceptet er genialt; kæledyr der gentager dine ord krydret med lidt personlighed, så man kan interagere en smule med det bette kræ. Børnene er forståeligt 110% begejstret selvom spillet er halvdårligt produceret. Prøv light-udgaven og opgradér hurtigt til reklamefri udgave, så du undgår afbrydelser af spiloplevelsen i tide og utide.

Rasmus Klump Rasmus Klump

En ganske omfattende gratis app på dansk med flere forskellige typer udfordringer/spil, og mulighed for in-app-purchase af ekstra lydbøger, film etc. Det hele er pakket ind et flot designet Rasmus Klump univers. Helt klart en vinder blandt de mindste.

Music Sparkles MusicSparkles

En fin lille gratis app til det musikalske legebarn, der giver mulighed for at betjene forskellige typer instrumenter kombineret med diverse faste baggrundsbeat. Light-udgaven inkluderer to instrumenter, og resten skal tilkøbes.

Sound Touch Sound Touch

Tryk på illustrationer af kæledyr, transportmidler eller instrumenter og app’en returnerer fuldskærmsbillede med lyd. En basic app der bringer computerundholdning sammen med den rigtige verden på en fin måde.

Fusentasterne Fusentasterne

Danske Fusentaster laver glimrende lærende spil til de mindste. Prøv bl.a. Bogstavspillet, Talspillet, Ordspillet, Huskespillet og Farvespillet. De koster 12 kroner, er på dansk og generelt glimrende produceret.

Priser og light-udgaver

De fleste af spillene findes i en gratis såkaldt “light” udgave, som typisk er finansieret af reklamer. De kan anvendes som test, men reelt fungerer – specielt de udenlandske – dårligt for børn, da app’en ofte afbrydes af tilfældige tryk på banner eller in-app-purchase.

Husk af slå in-app-purchase fra på din iPad. Så slipper du for at junior lænser din iTunes account med diverse tilfældige app downloads.

Danske iPad apps

Generelt er kvaliteten af de danske iPad apps langt bedre end de udenlandske. Det viser sig først og fremmest på usability-siden, hvor der ved de danske apps er tænkt mere over udformning af knapper, afbrydelse af spil, reklameplacering, in-app-purchase og den slags finurligheder.

De danske iPad apps er generelt flottere, mere gennemarbejdede og folkene bag har i de fleste tilfælde tænkt over hvordan de IKKE afbryder barnets udforskning af app’en.

Rigtig god fornøjelse!

Og husk at tilføje dine app favoritter i kommentarfeltet nedenfor.

3 har kommenteret

Skrevet af Jacob Bøtter d. 2012-01-06 22:11

Du mangler jo Toca Boca ;-(

Skrevet af Lasse d. 2012-01-07 13:31

@boetter: Sure thing. De står på min liste, men jeg har endnu ikke kigget nærmere på dem.

Skrevet af Rikke Pal d. 2012-02-19 21:54

Helt enig – Toca Boca er så gode :-)

Hvad mener du?

Kloge ord:

Navn:

E-mail:

Website:

OBS: tryk "Preview" først for at se din kommentar. Tryk derefter på "Submit".

Relaterede indlæg

Top


Hvor er du?

Du befinder dig på nam nam design webbureaus hjemmeside – online reklameplads og skriblerier af freelance webdesigner Lasse Gejl.

Connect med en knægt?

Prøv nyhedsbrevet




WebdesignWebdesign
Smukt og effektivt design til nettet.
XHTML/CSSXHTML/CSS
Søgemaskinevenlig front-end kode.
CMS udviklingCMS udvikling
Brugervenligt kundetilpasset CMS.
ApplikationsdesignApplikationsdesign
Design og udvikling af webapplikationer.
Digitale SWAT teamsSWAT teams
Jeg kender alle de hårde drenge.
Webshop løsningWebshop
Hurtig implementering og avanceret webshop.
Mobile webløsningerMobile webløsninger
Optimér jeres hjemmeside til Smartphones.
Nyhedsbrev design og udsendelseNyhedsbrev
Værdifuld statistik og brugervenlig administration.