Smukt og effektivt design til nettet.
Anbefaling af online regnskabsprogrammer
Publiceret 23/02/10 af Lasse Gejl i kategorien Freelancing
2010 blev året hvor nam nam designs selvbyggede forkromede regneark skulle erstattes af et online regnskabsprogram.
Således begav jeg mig ud i regnskabsjunglen i årets første måned. Jeg nåede igennem 3 regnskabsprogrammer inden jeg fandt noget der passede til Verdensfirmaet.
Xero
Første bud var Xero, som ifølge dem selv er verdens nemmeste regnskabsprogram. Jeg er ikke 110% enig, selvom Xero har et spændende og omfattende featureset. Og en gudeskøn mobile edition!
Applikationen er visuelt lækker og kan en helt masse. Faktisk så meget at jeg aldrig rigtig blev klog på det hele. Som dansk virksomhed var mit største problem at fx udgiftstyper skulle oversættes af mig selv samtidig med at jeg operede i et engelsk interface. Det er bare bøvlet i længden.
Derudover kan Xero’s fakturaer ikke tilpasses 100%, hvilket betyder at dele af de autogenerede PDF-fakturaer står på engelsk. Temmelig utjekket og til stor irritation. En letvægtsudgave med landespecifikke standardindstillinger er vejen frem for Xero.
E-conomic
Andet forsøg var det efterhånden aldrende økonomisystem E-conomic. Modsat Xero kan E-conomic prale af at være tilpasset danske virksomheder meget specifikt fx via integration til Danløn samt en lang række andre systemer.
E-conomic’s applikationsdesign har dog mange forbedringer til gode. Systemet er efterhånden så omfattende at det kræver heluges kurser at blive klog på skidtet, og selve interfacet er efterhånden et knidret ikonhelvede fra forrige årtusinde.
Mængden af læringstimer oversteg for mit vedkommende langt den tidsbesparelse regnskabsprogrammet burde give – og overblikket fik jeg aldrig. Til freelanceren eller den lille virksomhed, er E-conomic således langt overkill.
SimpeltRegnskab
Som navnet antyder er SimpeltRegnskab et langt mindre, og derfor mere enkelt online regnskabsprogram. Det siger sig selv at færre features giver bedre overblik, men her er der virkelig tale en lækker lille sag.
SimpeltRegnskab er målrettet freelancere. Det er overskueligt med enkle basale features, og det tager kun 5 minutter at blive fortrolig med hele applikationen. Ting virker som man forventer det, og interfacet er moderne og brugervenligt.
Folkene bag er særdeles lydhøre for forbedringsforslag. Fx skrev jeg en mindre funktionsønskeliste onsdag middag, hvorefter SimpeltRegnskab torsdag aften frigav update med størstedelen af mine forbedringer plus det løse. Det er den slags virksomhed jeg gerne vil være kunde hos!
Jeg savner stadig et par funktioner i SimpeltRegnskab, men mit indtryk er at @jacob_oettinger og @jokkedk arbejder hårdt på sagen.
SimpeltRegnskab koster årligt kr. 499 ekskl. moms. Det er under halv pris af både Xero og E-conomic, og vil gøre mig til glad kunde når mine 2 måneders gratis prøveperiode udløber.
6 har kommenteret
Skrevet af Lasse d. 2010-02-25 16:47
Jow, tak. Det ser lovende ud! Jeg kendte jer ikke, så tak for heads up.
Jeg snupper en prøvetur når jeg engang får taget mig sammen til at indtaste årets posteringer/kunder/fakturaer i applikation nr. 4.
Skrevet af Michael Bohn d. 2010-03-28 22:36
En open source løsning er:
http://saldi.dk/
Skrevet af Thomas d. 2010-05-17 19:16
Hvad endte det så med du kastede dig over til sidst? Jeg er selv på udkig efter en app, der er skræddersyet til dansk med moms og det hele. Her passer simpeltregnskab fint ind, men jeg savner at kunne sende et estimat ligesom i freshbooks eller lave en udgift gentagen.
Skrevet af Lasse Gejl d. 2010-05-17 19:53
Jeg nåede aldrig til test af E-moms, så det blev ved Simpelt Regnskab. Jeg er tilfreds bruger, men savner et par simple features. Har haft fat i gutterne bag sidstnævnte, og de er generelt vældig lydhøre. Så send dem endelig forslag, der kan gøre freelancelivet nemmere for os alle.
Skrevet af Tommy Gregersen d. 2010-07-15 10:55
Jeg kan varmt anbefale Saldi.
Bruger det selv, og supporten hos saldi er i top, hvis du vælger en hosted løsning. Der er også et udmærket forum til at stille spørgsmål i hvis du selv vælger at installere.
Saldi – det frie danske økonomiprogram.
Skrevet af Thomas Sindberg d. 2010-02-25 13:10
Hej Lasse
Jamen jeg synes du skulle tage et kig på http://www.e-moms.dk, og se om det ikke var noget. Det ligger sig midt imellem e-conomic og simpeltregnskab.
Du kan også følge med i den løbende udvikling på http://twitter.com/emomsdk