Smukt og effektivt design til nettet.
Mobile webløsninger
Optimér jeres hjemmeside til Smartphones.
En mobil hjemmeside er væsentlig, fordi I skal være tilstede dér hvor brugerne er. Mobilt dataforbrug og salg af Smartphones eksploderer, og alle disse nybagte Smartphone ejere efterspørger effektive hjemmesider på deres mobiltelefon. Fra dig – eller din konkurrent.

I skal investere i en mobil hjemmeside for at;
- Fremvise det vigtigste indhold for mobile besøgende
- Skære unødig funktionalitet og “støj” væk
- Målrette indholdet til den besøgendes situation
Det kan gøres på flere måder afhængig af projekttype og målgruppe.
1. Smartphone optimeret design
Den mest enkle, hurtigste og billigste løsning. Der kodes et ekstra design optimeret til Smartphones dvs. visse elementer på hjemmesiden skjules og andre fremhæves, så indholdet matcher de mobile besøgendes behov bedst muligt. Der er her tale om et ekstra design ovenpå det eksisterende, og der opnås derfor ingen forbedring af loadhastighed eller vises specifikt indhold kun til mobiltelefoner.
2. Mobil hjemmeside
Den mest effektive måde at give besøgende fra mobiltelefoner den bedste brugeroplevelse. Der kodes en seperat hjemmeside optimeret til Smartphones. Sitet indeholder specifikt indhold målrettet besøgende på farten, og siden placeres på eget subdomain eller vises automatisk til Smartphones uafhængig af platform.
3. App udvikling
En sidste mulighed er at udvikle en applikation til fx iPhone platformen. Fordelen er at disse “native apps” giver mulighed for fuld udnyttelse af den valgte platforms muligheder. Ulempen er til gengæld at man skal udvikle til hver enkelt platform og app’en skal downloades dvs. markedsføres før brugeren kan anvende den.
Metoden afhænger bl.a. af hvilken form for information I ønsker at formidle, og hvordan forretningsmodellen er.
Jeg anbefaler i mange tilfælde udvikling af en mobil hjemmeside, der kan anvendes uanset typen af Smartphone og uafhængig af om brugeren kender hjemmeside eller brand i forvejen.