Smukt og effektivt design til nettet.
Hjemmeside tilgængelighed
Der er solide forretningsmæssige argumenter for at prioritere webtilgængelighed.
Udover at specielt offentlige organisationer rent etisk er forpligtiget til at gøre deres hjemmeside tilgængelig for flest mulige mennesker, er det også en rigtig fornuftig forretningsbeslutning fordi:
- Hvis flere mennesker kan anvende hjemmesiden, er der potentielt flere kunder.
- Hjemmesider der er tilgængelige følger de officielle standarder fra W3C, og får derfor bedre placeringer i søgemaskinerne.
- Officielle standarder er lig korrekt kode dvs. hjemmesiden loader hurtigere, og er nemmere at vedligeholde fordi indhold og layout er adskilt.
- En tilgængelig hjemmeside kan anvendes af andre platforme end den traditionelle browser dvs. fx også mobiltelefoner, PDA, screen reader etc.
Dvs. det kan rent faktisk betale sig at investere i en tilgængelig hjemmeside.
Webtilgængelighed og design
Folk der tænker i webtilgængelighed, tænker oftest mindre på grafisk design. Det skyldes at de er teknisk anlagt og en anelse mere resultatorienterede.
Resultatet er at tilgængeligt webdesign som regel er hamrende kedeligt at kigge på. Her i firmaet sætter vi en dyd i at kombinere effektiv kode med smukt design, så det er rent faktisk muligt at købe en tilgængelig hjemmeside der også ser lidt lækker ud.